Jeg har ikke været mere end fem år gammel, og jeg boede sammen med mig søster, bror og mor i en lille lejlighed på Nørrebro. Vi havde fået min kusine Sandra på besøg og vi skulle have en rigtig hyggeaften.
Vi var blevet forkælet med yoghurter i små bægere. Vi sad stille og roligt inde i stuen og spiste vores yoghurt. Min mor har altid elsket at hygge, og når vi først gik i gang skulle der ikke mangle noget. Der fik min mor så en rigtig god idé (syntes hun selv). Der var lige plads til små fyrfadslys i de yoghurtbægere vi havde spist af, så hun gik ud i køkkenet og vaskede dem. For derefter at komme ind i stuen og fortælle om den gode idé.
Sandra var et par år ældre end min søster og jeg, og fortalte hurtigt min mor at det måtte man ikke. For hun havde lige fået af vide at det ville brænde, fordi bægerne var af plastik. Men min mor gjorde Sandra sikker på at der ikke ville ske noget, og så tændte hun lys i dem, og satte dem på tv’et. Der skete heller ikke noget, og vi sad alle og hyggede os.
Min mor var gået ud i køkkenet for at lave noget mad til os, og efter vi syntes at vi havde ventet længe nok gik min søster, Sandra og jeg ud i køkkenet for at undersøge hvorfor det tog så lang tid. Vi fandt hurtigt på noget nyt og spændende at lave ude i køkkenet, og glemte helt at vi var sultne. Indtil Sandra lige pludselig udbrød at vi skulle kigge på gulvet inde i stuen, og til min store forskrækkelse lå der store stykker sod på gulvet, og tv’et var i flammer. Min mor og jeg gik i panik. Min mor fik fulgt os alle ud i opgangen, og vendte tilbage i lejligheden for at slukke ilden. Mens vi stod der i opgangen gik der en million tanker igennem mit hoved. Men jeg var mest bekymret for min mor, og min bror som var en lille baby på det tidspunkt. Han lå bare inde på sit værelse og sov, lykkelig uviden om hvad der skete lige uden for hans dør. Sandra og Min søster måtte få mig til at falde ned, men det blev hurtigt glemt da jeg hørte min mor skrige inde fra lejligheden.
Jeg blev ved med at skrige ”mor er død” om og om igen. Indtil naboerne begynde at komme ud fra deres lejligheder.
Endelig efter hvad der havde føltes som en evighed kom min mor ud fra lejligheden, og sagde at alt var okay nu, og at vi bare kunne komme ind. Der blev vi mødt af et syn der skræmmer en femårig. Der lå sod ud over hele lejligheden, og tv’et var brændt helt sammen. Kort efter at min mor havde fået os alle helt ned på jorden igen, blev vi lagt i seng.
Min mor var oppe hele natten for at gøre lejligheden ren, så vi ikke skulle vågne op til det syn igen. Det lyder ikke af meget, men det gør et meget stort indtryk på en femårig pige, der i forvejen bliver meget hurtigt bange.
